onsdag den 18. december 2013

Anden uge (Uge x1)

Den foregående uge har været hård. Vi er gået i detaljerne med at justere skabe, pudse støvler og finpudse vores eksercits. Vi fik også et trick af vores sergent til, hvordan vi kunne få støvlernes snude til at skinne - tag en nylonstrømpe (fra svigermor haha) og så opvarmer man sværten ved at gnide på det så den smelter, og derved kommer det til at spille én million :D


Vi havde en delprøve i eksercits om fredagen så det var særdeles vigtigt at vi finpudsede og indøvede. Tirsdag aften var vi på KFUM soldaterhjem (kuffen) som er et hyggested hvor vi soldater kan komme efter vi har fri og få noget saftevand, kage og mad. På kuffen havde vi også besøg af to tambourer fra Livgardens Tambourkorps :D De kom og spillede nogle numre, blandt andet "Den tapre landsoldat". Min far har tidligere været instruktør for tambourkorpset og derfor var det også specielt da de kom forbi kuffen. De fortalte at vi kunne aflægge prøve til tambourkorpset hvis det fandt interesse, så det besluttede jeg at gøre mandag d.16. Her ser man hvordan de så ud på kuffen:

Til det har jeg også en god nyhed! Jeg bestod nemlig tambourprøven! Jeg spurgte en af tambourene om han kunne spille fløjte, hvilket han svarede ja til. Jeg foreslog at vi spillede "Den tapre landsoldat" og det gik super godt! Vi var i alt 3 som blev udtaget til tambourkorpset, jeg på trommer, Helmers på fløjte og Andersen på tromme! Super spændt på at komme i tambourkorpset!!!

Vi havde også påklædningskontrol. Dvs. at vi blev beordret til at stille i fuld kampuniform for 7 min. efter at stille i idrætstøj for til sidst at stille i fuld tjenesteuniform. Det var en kæmpe opgave for os nye rekrutter som stillede krav til vores samarbejdsevner, men det gik faktisk overraskende godt :D Desværre har vi fået en trist nyhed. En af vore sergenter (min yndlings sergent) forlader os da han har fået en stilling i vagtkompagniet. MEN. Det er samtidig også en god nyhed for det betyder, at der kommer til at være gensyn med ham når vi overgår til vagtkompagniet.

Vi var også på vores anden felt-tur hvor vi skulle igennem tyrens røvhul, det var ret sjovt for samtidig med at der var nogle i tyrens røvhul, så skulle de andre sikre området så vi sikkert kunne passere :D Tyrens røvhul, som det kaldes, er dog tørlagt idag grundet et uheld som skete for et stykke tid. Det var dog stadig udfordrende for røret var gjort længere end det traditionelle og det var "bulder-mørkt" derinde, hvor vi lå som sild i en tønde :D her er et billede af hvordan tyrens røvhul ser ud, dog med vand:


En af de ting vi faktisk har svært ved, er at få passet søvn ind i vores program. Når man beslutter at gå til ro efter man har ordnet støvler og skab, så er der nogle gange stadig folk på stuen som ikke sover. Derfor tog jeg mine fragmentationsbriller, skiftede til mørkt glas og så kunne jeg sove i mørke :D


Vi vil jo gerne have at alt "spiller én million" som vores sergent siger :D Det betyder også at når vi så har en forelæsning så er alle næsten så trætte at de falder i søvn midt i timen. Dét har livgarden dog en løsning på :D Dem som falder i søvn kan med fordel rejse sig og stille sig til siden for sådan løser man jo det problem haha :D Det gik super godt til vores eksercitsprøve og vi blev også udnævnt til ugens deling af kaptajnen for vores evne til at samarbejde og hjælpe de svageste led i kæden så den kun kan blive stærkere. Med alt den ros fik vi grundet god delprøve og samarbejdsevner udleveret kompagnimærket som ses nedenfor:


Kaptajnen informerede mig også om en facebook side som livgarden har oprette for at kunne følge os igennem vores tid i Høvelte. På siden fandt jeg nogle billeder fra den første uge som jeg også lige vil dele med jer :D

Her står vi klar til indkvartering. Den flade hvide bygning er kantinen, hvor vi spiser hver dag :D 
Her står vi klar på Frederik d.3's plads i vores sidste tid som civile inden tjenesten begyndte :D 

Om morgenen efter første dag blev vi vækket og kaldt ud på gangen klokken 05:00. Man kan se, at de fleste ikke havde nået at taget kedeldragten på som vi havde fået udleveret :D

Vi blev hurtigt beordret kedeldragt, så vi havde 5 min til at få vores kedeldragt og de røde bånd påsat. De skal vise at vi er fra første deling. Rød = 1, Hvid = 2 og Blå = 3 i militæret :D På billedet kan man se hvor arrogant et ansigt jeg har, når sergenten inspicerer os om morgenen. Det er også hvad der kræves når vi står vagt, der er ingen tid til at smile, snakke eller grine. I vores deling, 1 deling, har vi et motto som lyder: Stå stille! Ikke pille! Ti stille! Jeg vil også opfordre jer som følger mig til at "like" mit kompagnis facebook side hvor man via billeder, også kan følge vores hold :D tryk på linket nedenfor for at komme direkte til kompagniets facebook-side.


- Tino over and out.

Anvendte links/billeder:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar