onsdag den 18. december 2013

Anden uge (Uge x1)

Den foregående uge har været hård. Vi er gået i detaljerne med at justere skabe, pudse støvler og finpudse vores eksercits. Vi fik også et trick af vores sergent til, hvordan vi kunne få støvlernes snude til at skinne - tag en nylonstrømpe (fra svigermor haha) og så opvarmer man sværten ved at gnide på det så den smelter, og derved kommer det til at spille én million :D


Vi havde en delprøve i eksercits om fredagen så det var særdeles vigtigt at vi finpudsede og indøvede. Tirsdag aften var vi på KFUM soldaterhjem (kuffen) som er et hyggested hvor vi soldater kan komme efter vi har fri og få noget saftevand, kage og mad. På kuffen havde vi også besøg af to tambourer fra Livgardens Tambourkorps :D De kom og spillede nogle numre, blandt andet "Den tapre landsoldat". Min far har tidligere været instruktør for tambourkorpset og derfor var det også specielt da de kom forbi kuffen. De fortalte at vi kunne aflægge prøve til tambourkorpset hvis det fandt interesse, så det besluttede jeg at gøre mandag d.16. Her ser man hvordan de så ud på kuffen:

Til det har jeg også en god nyhed! Jeg bestod nemlig tambourprøven! Jeg spurgte en af tambourene om han kunne spille fløjte, hvilket han svarede ja til. Jeg foreslog at vi spillede "Den tapre landsoldat" og det gik super godt! Vi var i alt 3 som blev udtaget til tambourkorpset, jeg på trommer, Helmers på fløjte og Andersen på tromme! Super spændt på at komme i tambourkorpset!!!

Vi havde også påklædningskontrol. Dvs. at vi blev beordret til at stille i fuld kampuniform for 7 min. efter at stille i idrætstøj for til sidst at stille i fuld tjenesteuniform. Det var en kæmpe opgave for os nye rekrutter som stillede krav til vores samarbejdsevner, men det gik faktisk overraskende godt :D Desværre har vi fået en trist nyhed. En af vore sergenter (min yndlings sergent) forlader os da han har fået en stilling i vagtkompagniet. MEN. Det er samtidig også en god nyhed for det betyder, at der kommer til at være gensyn med ham når vi overgår til vagtkompagniet.

Vi var også på vores anden felt-tur hvor vi skulle igennem tyrens røvhul, det var ret sjovt for samtidig med at der var nogle i tyrens røvhul, så skulle de andre sikre området så vi sikkert kunne passere :D Tyrens røvhul, som det kaldes, er dog tørlagt idag grundet et uheld som skete for et stykke tid. Det var dog stadig udfordrende for røret var gjort længere end det traditionelle og det var "bulder-mørkt" derinde, hvor vi lå som sild i en tønde :D her er et billede af hvordan tyrens røvhul ser ud, dog med vand:


En af de ting vi faktisk har svært ved, er at få passet søvn ind i vores program. Når man beslutter at gå til ro efter man har ordnet støvler og skab, så er der nogle gange stadig folk på stuen som ikke sover. Derfor tog jeg mine fragmentationsbriller, skiftede til mørkt glas og så kunne jeg sove i mørke :D


Vi vil jo gerne have at alt "spiller én million" som vores sergent siger :D Det betyder også at når vi så har en forelæsning så er alle næsten så trætte at de falder i søvn midt i timen. Dét har livgarden dog en løsning på :D Dem som falder i søvn kan med fordel rejse sig og stille sig til siden for sådan løser man jo det problem haha :D Det gik super godt til vores eksercitsprøve og vi blev også udnævnt til ugens deling af kaptajnen for vores evne til at samarbejde og hjælpe de svageste led i kæden så den kun kan blive stærkere. Med alt den ros fik vi grundet god delprøve og samarbejdsevner udleveret kompagnimærket som ses nedenfor:


Kaptajnen informerede mig også om en facebook side som livgarden har oprette for at kunne følge os igennem vores tid i Høvelte. På siden fandt jeg nogle billeder fra den første uge som jeg også lige vil dele med jer :D

Her står vi klar til indkvartering. Den flade hvide bygning er kantinen, hvor vi spiser hver dag :D 
Her står vi klar på Frederik d.3's plads i vores sidste tid som civile inden tjenesten begyndte :D 

Om morgenen efter første dag blev vi vækket og kaldt ud på gangen klokken 05:00. Man kan se, at de fleste ikke havde nået at taget kedeldragten på som vi havde fået udleveret :D

Vi blev hurtigt beordret kedeldragt, så vi havde 5 min til at få vores kedeldragt og de røde bånd påsat. De skal vise at vi er fra første deling. Rød = 1, Hvid = 2 og Blå = 3 i militæret :D På billedet kan man se hvor arrogant et ansigt jeg har, når sergenten inspicerer os om morgenen. Det er også hvad der kræves når vi står vagt, der er ingen tid til at smile, snakke eller grine. I vores deling, 1 deling, har vi et motto som lyder: Stå stille! Ikke pille! Ti stille! Jeg vil også opfordre jer som følger mig til at "like" mit kompagnis facebook side hvor man via billeder, også kan følge vores hold :D tryk på linket nedenfor for at komme direkte til kompagniets facebook-side.


- Tino over and out.

Anvendte links/billeder:

søndag den 8. december 2013

Første uge

Som sagt er jeg jo hjemme på weekend fra Livgarden. Den første uge begyndte i mandags d.2, hvor jeg mødte på Birkerød St. klokken 0900 (militærtid for klokken 9.00). Jeg blev mødt af tre store grønne lastbiler og nogle soldater som ventede på os. Jeg var den første som mødte, og derfor blev jeg sat til at være meddelelses ansvarlig. Hvis nogle brækkede sig i vognen, så skulle jeg trykke nødstop så vi kunne holde ind. Her er nogle billeder fra da jeg ankom på Birkerød St:






Jeg mødte en af mine gamle kammerater fra gymnasiet, Kasper, som også var indkaldt til Livgarden. Vi var super spændte på hvad der ventede os, da vi kørte ind på kaserneområdet. Vi vidste nemlig godt, at vores civile liv var sat på "hold" på tidspunktet, da vi ankom til kasernen. Det officielle mødetidspunkt var klokken 1200, så vi havde en del tid i kantinen til at sidde og snakke med hinanden og høre om vores forventninger og spændinger i forhold til, at være en del af Den Kongelige Livgarde. Da klokken slog 1200 skulle vi stå klar ved Frederik d.3 plads, hvor vi ville få nærmere instrukser. Der mødte jeg også en af mine gamle kammerater fra da jeg gik i 9. klasse i Århus. Det var ret sjovt at se folk man kender som også skulle være en del af fællesskabet. Hele dagen gik med at øve lidt eksercits (en række kommandoer som soldaten skal udføre) efter vi havde fået udleveret kedeldragter med røde bånd på, som skulle vise at vi var fra 1. deling.Vi blev også in-logeret på vores værelser. Jeg bor på en 12-mands stue på værelse 231.Her ses værelset og mit første oplagte skab :D:


Allerede om tirsdagen stiftede vi bekendtskab med vores våben, som skal følge os de næste 8 måneder. Onsdag morgen startede vi dagen med en cooper-test. Den var en smule hård, da vi var rimelig trætte efter de to forrige dages strabadser. Der var meget travlt, så vi fik ikke udleveret uniformer før onsdag, men der fik vi til gengæld også smidt alt i hovedet hvad vi skal bruge de næste mange måneder. Om torsdagen fik vi demonstreret et kanonslag og dets effekt samt hvad løs ammunition kan gøre hvis ikke man overholder den påkrævet sikkerhedsafstand. Resultatet var et sprængt lærred. Vi skulle også prøve at se hvordan forsvarets røgbomber fungerer. Vi fik ekstra røg da de havde to granater i overskud så det var ekstra sjovt :D Til det, fik vi også prøvet vores gasmaske, det var også super sjovt. Vi begyndte også at samle vores ting. Det var blandt andet basis og rygsæk som ses nedenfor:

Fredagen var dagen alle havde set frem til. Det var en glædes dag, fordi at vi fik lov til at komme hjem til vores familie og kæreste. Jeg havde igennem ugen oplevet et stærkt savn til min egen kæreste da vi ikke havde mulighed for at komme hjem. Grundet til dette var at vi ikke havde fået vores militære ID endnu så vi kunne godt forlade kasernen, men ikke komme ind igen. Alle folk på kasernen udover de værnepligtige havde taget deres fine M69-uniformer på i anledning af at det var fredag. Vi mangler dog at få den uniform udleveret men den får vi når vi overgår til vagtkompagniet. Jeg glæder mig super meget til at bære den uniform. Den kan ses nedenfor:


Vi står op klokken 0445 og har haft sent fri i denne uge. Det betød for os at vi først var sengeklar klokken 0130. Så meget søvn har jeg ikke fået denne uge. En af de ting som også har overrasket mig en del er hvor meget mad vi spiser i tjenesten. Vi er så fysisk aktive at vi bliver enormt sultne. Og når vi endelig har spisepause gælder det om at være hurtig, for vi har typisk kun 20-25 min. spisepause, og det er minus den tid det tager at skifte til tjenesteuniform (man sidder ikke i kantinen med kedeldragt eller fuld kampuniform haha :D). Her i weekenden fik vi til opgave at skaffe nogle ting. Det inkluderede blandt andet et ur, nylonstrømper (til pudsning), samt nogle stykker pap som vi kan bruge til at folde vores tøj sammen med. Uret valgte jeg fordi at det er vandtæt, har stopur, visere samt digital visning af klokken. Det er en klar fordel så jeg kan indstille det efter min sergent, så jeg kan møde til den præcise tid. Det kostede mig 598,- kroner :D Her er det ur som jeg valgte til tjenesten:


Jeg ser meget frem til imorgen, mandag for der skal vi på vores første tur udenfor kasernen. Det bliver super spændende at komme tilbage men også en smule trist at skulle forlade mit civile hjem igen.

- Tino over and out.

Anvendte links/billeder:

http//www.shop.inf-wear.dkinf-wearimagesPICT0905.jpg
http://www.grejfreak.dk/Resources/Files/Produktbilleder/Kampveste/Blackhawk_LOAD_BEARING_SUSPENDERS_HARNESS_2.png?width=234&height=234
http://raredigitalwatches.com/digital/casio/images/91-1350-1.jpg

lørdag den 7. december 2013

Weekend orlov!!!!

Så er jeg hjemme på weekendorlov fra Livgarden. Jeg har desværre ikke haft tid til at skrive så meget på garderbloggen om de dage som er gået, men der vil her i weekenden komme en masse nyt på den om hvordan den første uge i Livgarden har været! Det har været hårdt, men virkelig sjovt og motiverende! Jeg er i 2. kompagni, 1 deling og er en høj garder af slagsen. Vores motto er: Nil Supra - Ingen over, Ingen bedre.


- Tino over and out.

Anvendte links/billeder:

tirsdag den 19. november 2013

13 dage til mødedag!



Så er der ikke lang tid tilbage til mødedagen! Jeg glæder mig utrolig meget og er virkelig spændt på at se, hvordan mine forventninger til livgarden lever op til, hvordan det virkelig er at være i livgarden. Værnepligten i livgarden skiller sig en del ud i forhold til den normale værnepligt, den varer nemlig 8 måneder. De første 4 måneder er til HBU (Hærens BasisUddannelse) hvor jeg dernæst vil overgå til vagtkompagniet.  Jeg skal tjene vagtkompagniet i 4 måneder. På den nedenstående illustration, kan man se hvordan værnepligten er opdelt i livgarden:
Inden vi overgår til vagtkompagniet og kan kalde os "rigtige gardere" skal vi igennem en kontrolprøve, for at teste vores færdigheder. Denne kontrolprøve går under det navn som alle frygter: REX TUREN! Det er en tur som jeg ser utrolig meget frem til, for hvis vi klare den, betyder det at vi stolte kan bære dronningens navnetræk på vore skuldre og kan kalde os rigtige gardere. Vi skal desuden lære at skyde i den blå uniform som ses på billedet nedenfor. Grunden til dette er, at vi skal besidde evnen til at skyde i garder-uniformen i tilfælde af angreb.



Her ses navnetrækket som vi kommer til at bære på skuldrene hvis vi klare Rex Turen:


Jeg fandt en lille stribe af filmklip hvor man følger et hold værnepligtige igennem deres 4. måneders værnepligt ved gardehusarerne på Antvorskov kaserne.



Jeg glæder mig til at se, om der er ligheder eller forskelle i den måde værnepligten er i livgarden.



PS - Hvis i vil have at jeg skriver om nogle bestemte ting eller emner, så skriv endelig en kommentar på mine indlæg. Du kan også skrive spørgsmål til min email hvis du lyster, som jeg vil prøve at besvare . Spørgsmålene kan sendes til: tinino28@gmail.com

- Tino over and out.




fredag den 15. november 2013

Velkommen til Garderbloggen!

Formålet med denne blog er, at berette om min kommende tid i livgarden. Lidt baggrund om mig: Jeg hedder Tino, er 20 år og indkaldt til aftjening af værnepligt hos Den Kongelige Livgarde d. 2 december 2013. Jeg er student anno 2013 fra Solrød Gymnasium og tog efterfølgende uddannelse som vagtfunktionær. Jeg er guitarist i punkrockbandet "Out of Order" og øver når der er tid til det. Jeg er lige flyttet sammen med min dejlige kæreste, Nana som jeg har været sammen med i et års tid. Siden jeg var lille så jeg op til garderne, når jeg sammen med min far var forbi Amalienborg hvor garderne stod vagt. Min far er tidligere garder fra 78' og derfor inspirerede det også mig til at ville i livgarden. Jeg vil igennem min gardertid fortælle om hvordan det er at være i livgarden og hvad der hører med til at være en af dronningens bodyguards haha :D. Jeg har et videokamera af bedste kvalitet som jeg vil forsøge at optage nogle videoer med så i også kan få et visuelt indblik i livgarden :D Jeg håber at kunne give folk inspiration og mulige overvejelser til selv at aftjene værnepligten ved livgarden. Jeg har vedhæftet en video af livgarden på den røde plads hvor man både kan se tambourkorpset og geværskytterne.


- Tino over and out.

Anvendte links/billeder: